Vejforum 2014

Øget vægt på lastbiler, gylletransporter m.m. giver et øget slid på vejene. Derfor er dialog om vægtdata, teknik og vejslid vigtig. På denne session kan du høre bl.a. høre om Vejdirektoratets vægtregistreringer som bruges til at beregne trafikkens vejslid på vejen. Hør om VDs vægtstationer og deltag i dialog om vejslid og vægtdata. Vi høre også om gylletransporter, der udgør et særligt problem på kommunevejene efter at det i 2011 blev lovligt at køre med forhøjet akseltryk på gylleudbringningskøretøjer. Vægten øges med 25 % og det giver ekstra slid og belastning. Blev også opdateret om korrektdimensionering af bærelag, bl.a. med status for MMOPP-dimensioneringsprogrammet.

På denne session kan du høre om, at et helt nyt vejregelparadigme er på trapperne på vejregelportalen: Paradigme for udbud af ”Partneringaftale for vedligehold af kommunale veje”. Materialet henvender sig til kommuner, der ønsker at udbyde asfaltarbejder i en partner-ingaftale, og kan bruges af kommunen selv eller dennes rådgiver. 

Hør også om Vejdirektoratets  2012-udbud af i alt 362 entrepriser i hvad der er Danmarkshistoriens største samtidige udbud af vejdriftsentrepriser. Det overordnede mål med matrixudbuddet var at udnytte entreprenørernes kompetencer og prisstrukturer bedst muligt samtidig med at entreprenørerne fik mulighed for at løse driftsopgaverne på en smartere, mere innovativ og hensigtsmæssig måde. 

Hør også om, hvordan matrixudbuddet vurderes set fra en driftsentreprenør

Der er en ny vejledningen til trafiksikkerhedsinspektion på vej i Danmark. Trafiksikkerhedsinspektion er en systematisk gennemgang af eksisterende veje for at afdække forhold, som er til fare for trafikanterne og for at komme med forslag til hvordan trafiksikkerheden kan forbedres. 

Du kan også høre om konkrete erfaringer trafiksikkerhedsarbejdet fra Herning og Aalborg.

Herning har som del af ”Herning Trafiksikkerhedsby” lavet et detaljeret evalueringsstudie af effekten af mobile fartvisere, ”Din Fart”. Projektets formål er bl.a. at undersøge, hvordan opstilling af fartvisere påvirker bilisternes hastighed lokalt omkring opstillingen og generelt. Fra Aalborg høre vi om, hvordan  kommunen i samarbejde med COWI aktivt har taget nye, innovative analyseredskaber i brug, så trafiksikkerhedsarbejdet ved kommunens skoler tager udgangspunkt i elevernes oplevelser af trafikken

På denne session kan du høre om arbejdet med busprioritering og fremkommelighed i bl.a. Hillerød, Næstved og Vejle

Et indlæg beskriver et nyt nationalt koncept for dynamisk busprioritering, der giver nye muligheder for prioritering eksempelvis ved forsinkelse. Konceptet er under-støttet af vejregler og baseret på et alment anvendeligt prioriteringssystem

Vejle Kommune har igennem de seneste år implementeret en række tiltag, der medvirker til at øge attraktiviteten af den kollektive trafik i kommunen. Man har blandt andet, med støtte fra Trafikstyrelsen, etableret øget passagerinformationen for kommunes busrejsende – både på busterminalen og ved de enkelte stoppesteder. Vi får resultater fra evalueringen.

Med udgangspunkt i erfaringer fra busfremkommelighedsprojekter i Hillerød og Næstved præsenteres udfordringer og løsninger for busprioritering i mel- lemstore byer. Erfaringerne viser bl.a., at optimering af stoppestedsplacering og eventuel reduktion af antal stoppesteder har god effekt på fremkommeligheden, da busserne bruger en stor andel af deres rejsetid pa at betjene stoppestederne. 

Her kan du høre om erfaringer med trafiksikkerhedsarbejdet i forhold til de unge i tre kommuner.

Helsingør Kommune har fået en række henvendelser fra både skoler og beboere omkring trafikale udfordringer – primært grundet elevernes adfærd, fodgængere der færdes midt på vejen, elever med bil der kører lidt for hurtigt osv. Derudover har kommunen generelt en målsætning om at få flere til at anvende bæredygtig transport, og meget gerne cyklen. Hør om institutionerne i området betegnet Campus Helsingør deltager i et  tværgående trafiksikkerhedsprojekt. 

Det vil være de nye elever på alle institutioner der direkte involveres i projekter, mens alle elever vil være potentielle modtagere af budskaber. 

”Herning trafiksikkerhedsby” sætter på fremtidens bilister, nemlig de unge i alderen 18-24 Aldersgruppen er blandt de mest udsatte i trafikken og samtidig de vanskeligste at nå med traditionelle kurser og kampagner. Derfor har man udviklet et anderledes kursus. 

Også i Aabenraa har man grebet trafiksikkerhedsindsatsen alternativt an. Hør om projektet ”Good Move”, hvor eleverne inddrages aktivt i udvikling og afvikling af en undersøgelse af adfærd og holdning, hvilket bidrager til og fremmer egen læring i forhold til egen adfærd i trafikken  og realistiske diskussioner om fart og hastighed.

På denne workshop vil vi diskutere og dele viden og ideer på baggrund af et kort oplæg med eksempler og input fra tre kommuner, der på forskellige måder alle har arbejdet med børns og unges mobilitet. Fokus er bl.a. på 

•  Skolereform og daglig aktivitet I 45 minutter 

•  Hvordan påvirker vi skolen til at bruge cyklen som aktivitetsmiddel? 

•  Hvordan bliver børnene ambassadører og ikke forældrene?  

Det indledende oplæg vil indeholde nye eksempler på metoder til at kortlægge skoleelevers færden, mobilitet og adfærd, herunder kortlægning af korteste ruter mellem hjem og skole, dialog med skole og forslag til overordnede kriterier for, hvornår børn kan færdes på hvilke vejklasser i kommunen.  

Med flere biler på vejene – har vi udfordringer, der stiller høje krav til kommuner og regioner, trafikselskaber og rådgivere og pendlere. Én løsningsmodel er Parker & Rejs som vi i denne workshop sætter fokus på. Der lægges op til debat i gruppediskussioner med spørgsmål om muligheder og udfordringer ved Parker & Rejs med henblik på at skabe refleksion og større indsigt i det kompleks af temaer, som konceptet baseres på med flere pendlere og biler på vejene. 

I denne session bliver du opdateret med viden om nye principper, domme og kendelser inden for ekspropriation til vejanlæg. Sessionen omfatter tre indlæg fra LE 34.

Et indlæg giver kort fremstilling af en række ekspropriationsafgørelser, (domme eller taksationskendelser), der er vigtige for kommuners myndighedsudøvelse på vejområdet. Der vil blive trukket principielle forhold frem i afgørelserne, som kan overføres til generelle praktiske situationer for kommunerne. 

Spørgsmålet om, hvorvidt der kan fradrages for fordele i forbindelse med udregning af ekspropriationserstatninger har igennem tiden været genstand for nogen diskussion. Dette behandles også i et indlæg.

Desuden kan du høre om, at kommunerne i særlige tilfælde vejbestyrelse kan kræve, at en grundejer som betingelse for at opnå en overkørselstilladelse afholder udgifterne til ombygning af en offentlig vej med midterrabat, kanalisering, lyssignal og lignende. Foranstaltninger der skal medvirke til at opretholde trafiksikkerheden i forbindelse med den nye overkørsel, fordi der nu kommer flere biler på vejen. 

De store udfordringer på vej- og trafikområdet kræver ledelsesmæssig fokus. Én af de store ledelsesopgaver er at få støvet sektorens image af, så rekrutteringen af nye medarbejdere sikres i fremtiden. For kampen om medarbejdere bliver hård, og der bliver brug for kompetente medarbejdere hos alle aktører i vejsektoren – fra de mindste kommunale bestillere til de største private rådgivere og udførende entreprenører. Den samlede branche har en fælles interesse i, at alle kan arbejde effektivt. 

Sessionen indkredser de vigtigste ledelsesudfordringer i krydsfeltet mellem politisk ledelse og faglig ledelse og forholder disse til Vejforums tema ”Flere biler på vejene – hvad gør vi?”. En central ambition for sessionen er at bane vej for ledelsesmæssig forankring og forståelse for, at  branchen har brug for at skabe tiltrækningskraft, synliggørelse og ildsjæle, der vil bane vejen for de unge ind i branchen. 

Der er mange måder at tiltrække de unge studerende, gymnasieelever og sågar folkeskoleelever på. Her kan nævnes; virksomhedsbesøg, folkeskolepraktik, gymnasiale undervisningsforløb, afgangsprojekter, ingeniørpraktik, gæsteforelæsninger og trainee forløb. Uanset i hvilken situation vi inviterer unge mennesker ind i branchen, er der brug for de ledere, der skaber plads til at opgaven kan løftes.

Der sker i disse år en rivende udvikling i brugen af 3D-modeller og digital maskinstyring i forbindelse med anlægsarbejder. Mange entreprenører har i vid udstrækning taget disse teknikker i anvendelse, men der er stadig et stort uudnyttet potentiale i samspillet mellem entreprenører og bygherrer. 

I forbindelse med Branchesamarbejdet Det Digitale Anlæg kigger et af delprojekterne nærmere på muligheden for at udnytte data fra entreprenørmaskinerne i forbindelse med kontrol- og tilsynsprocedurer. 

Der er i Vejdirektoratet taget beslutning om, at motorvejsstrækningen Herning-Holstebro skal projekteres i 3D. De digitale vejmodeller med en øget informationsmængde kræver en veldefineret datastruktur. Der gives i indlægget en status for de erfaringer og problemstillinger som vejdirektoratet har gjort sig med projektering og udbud i 3D på Herning-Holstebro motorvejsprojektet. 

Hør om, hvordan tromling giver mulighed for, at man kan optimere arbejdsprocessen og bruge arbejdsgangen til at hente oplysninger om underlaget. Hele denne udvikling er eksemplificeret ved et aktuelt forsøgsprojekt med et valsetog.

Hør også om, hvordan VD på motorvejsudvidelsen mellem Nørre Aaby og Middelfart har kørt et fuldskalaprojekt, hvor tilsynet et blevet udstyret med Ipads. Ipad’en har været brugt som indgang til data i felten. Du kan høre om erfaringerne med adgang til tegninger, geotagget modeller, mails, kalender mm i marken, og hvordan det har optimeret deres arbejdshverdag. 

I denne session vil vil Vejdirektoratet orientere om arbejdet med anvendelse af højmodul-asfalt som er stive asfaltbelægninger baseret på anvendelsen af meget hårde bindemidler. Asfaltentreprenøren Lemminkäinen vil orientere om erfaringer med den praktiske gennemførelse af demonstrationsstrækningen med højmodul-asfalt på anlægsprojektet Hårup-Låsby 

Hør også om status for  polymer modificerede bindemidler, der for alvor blev taget i anvendelse for 30 år siden. Anvendelsen skulle modvirke nedslidning og revner som følge af tiltagende tung trafik. (engelsk indlæg) 

Sessionen sætter også fokus på genbrug af asfalt. Som situationen er det i dag affræses ca. 1 mio. tons asfalt hvert år og ca. 150.000 tons asfalt genbruges i slidlag, hvilket svarer til ca. 4 % af den samlede asfaltproduktionI dag tillades maksimalt 30 % genbrugsmateriale i tætgraderede slidlag mens grænsen for åbengraderede og SMA slidlag er maks. 15 % under den forudsætning, at materialekravene til bitumen, stenmaterialer og filler er overholdt. På enkelte strækninger i Danmark er der udlagt slidlag med genbrugsmateriale. 

Hør om projekt, hvor tilstanden undersøges på ældre slidlag, hvor der er anvendt genbrugsmateriale. I sessionens sidste indlæg  sættes fokus på minimering af CO2 emissionen ved brug af genbrugsasfalt. (engelsk indlæg) 

Vejdirektoratet har sammen med kommuner og politiet udpeget et såkaldt strategisk vejnet, der skal få trafikanterne nemt og sikkert frem. Formålet med Det strategiske vejnet er at sætte fokus på trafikanterne, sikre fremkommeligheden og udnytte den eksisterende infrastruktur bedst muligt. 

Som en del af det strategiske vejnet er der en række samarbejder mellem VD, kommuner og andre aktører. Det handler bl.a. om indmelding af trafikinformation i relation til vejarbejder, arrangementer og hændelser. Data anvendes til at udsende trafikinformation på vd.dk, på fælles regionale trafikportaler og andre trafikinformationstje- nester såsom TMC til information på navigationsanlæg i bilerne og mobile tjenester(apps). Tilsvarende kan du høre indlæg om samarbejde om etablering af faste omkørselsruter og koordinering af vejarbejder under det strategiske vejnet.

Sessionen har også et indlæg om intelligent lastbilparkering  ved rastepladsen Kongsted Nord på Vestmotorvejen mellem Køge og Ringsted. Her viser et informationssystem antallet af ledige pladser. Systemet er som det første i Danmark baseret på detektering på hver enkelt plads. Der er på europæisk niveau stor interesse for at forbedre vilkårene for godstransport, og Vejdirektoratet har fået tildelt EU‐midler til systemets etablering.  

I denne session kommer du tæt på arbejdet med mobilitetsplanlægning. Hør bl.a. om, hvordan Ballerup kommune og Tetraplan sammen har igangsat et projekt for at vurdere, hvordan en hollandsk mobilitetsmodel kan anvendes i Danmark. Bl.a. fokus på, hvordan modellen kan anvendes af kommunens forvaltning og til workshops i politisk regi.

Hør  om adfærdsprojektet Formel M, hvor medarbejdernes ændrede transportvaner har resulteret i CO2‐reduktioner på op til 10 procent. Formel M består af 25 forsøgsprojekter forankret i 10 danske kommuner, 70 virksomheder og fire hospitaler i Hovedstadsområdet, Trekantsområdet. Projektet løb fra 1. marts 2011 – 31.maj 2014. 

Indlæg fra Kræftens Bekæmpelse om udviklingsprojektet  "Fra bil til cykel" somundersøger og evaluerer, hvordan virksomheder gennem strukturelle og organisatoriske forandringer kan motivere deres medarbejdere til at cykle (mere) til arbejde. 

Hør også om et Gåbus-projekt som har kørt som pilotprojekt i skoleårene 2012-13 og 2013-14 med 11 deltagende pilotskoler. Gåbus kan bidrage til at sænke antallet af biler i den travle morgentid omkring skolerne. Midler er, at store elever fra 6.-9. klasse uddannes til at blive Gåbus-chauffører. På deres vej til skole samler chaufførerne de små elever op ved fastlagte stoppesteder, ligesom en almindelig bus. 

Hør om, at Københavns Kommune har iværksat et innovationssamarbejde for at for at finde nye løsninger på kommunens udfordringer mht. grøn mobilitet, trafiksikkerhed og fremkommelighed. I samarbejde med 15 virksomheder og 2 universiteter har Københavns Kommune udforsket nye intelligente transportløsninger. 

Vejregelarbejdet med letbaner har været i gang siden starten af 2013. Arbejdet er startet op med en håndbog med udformning og regulering af letbaner i vejkryds og vil i 2014 blive fulgt op af yderligere to håndbøger for henholdsvis strækninger og standsningssteder. 

Vejregelarbejdet i Danmark tager i stort omfang taget udgangspunkt i det den tyske norm BOSstrab, der som udgangspunkt beskriver, hvordan letbaner kan anlægges og drives. 

På sessionen kan du også høre om +WAY som er et koncept, hvor busser kører i egen bane eller på veje uden trængsel.

Hør om Movia og Køge kommune som med COWI som rådgiver har gennemført en undersøgelse af mulighederne for at styrke linje 101A gennem udarbejdelse af et idekatalog for +WAY mellem Køge station og Køge Nord st. via Campus Køge.

Også Københavns Kommune arbejder med +WAY og er igang med at etablere Danmarks første Bus Rapid Transit- system (BRT) fra Helsingørmotorvejen til Nørreport St. Projektet omfatter i alt en strækning på næsten 4 km, hvoraf de 2,5 km bliver med et midtlagt bustracé, som er fysisk adskilt fra den øvrige trafik med kantstensafgrænsede heller. 

I sessionen sidste indlæg sættes fokus på cyklister. Metroselskabet har i forbindelse med planlægning af letbane på Ring 3 og Frederikssundsvej (København) undersøgt, hvordan principper for forskellige vej- og gadeløsninger med letbane og øvrig trafik kan sammenlignes i et trafiksikkerhedsperspektiv. Målet er at bidrage med konkrete og trafiksikre principløsninger for letbanen på eksisterende veje og gader. En særlig vinkel er, at cyklisterne både er en udsat gruppe i trafikken og samtidig en gruppe, der har en høj grad af risikovillighed. Cyklisterne tager chancer, kører på fortovet, mod ensretningen, uden lys og over for rødt. 

I denne session kommer vi rundt om mange temaer, der hver for sig er bud på en løsning på, hvordan konkrete vej- og trafikudfordringer kan løses. Hør om planlægning og etablering af Letbane langs Ring 3, hvor der er behov for ombygning af den store eksisterende signalregulerede rundkørsel i krydset Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade. Trafikafviklingen i rundkørslen foregår i spidsperioderne i dagens situation på et ringe serviceniveau. 

Hør om Amager Landevej, der skal klimatilpasses for at mindske risikoen for ødelæggende oversvømmelser på sidevejene. Cykelstier og parkeringspladser udskiftes med forskellige typer permeable belægninger, hvor regnvandet fra vejen samles. Vejen skifter udtryk fra i dag at være grå og tæt befæstet til at blive domineret af træer og grønne rabatter. 

Københavns Kommune arbejder blandt andet på at definere fremtidens cykelveje. I den sammenhæng er der et ønske om at se mere fokuseret på hvilke muligheder der er for at forstærke cykelbaner ved at tilføje adskillelseselementer til den traditionelle 30 cm brede afmærkning. 

Randers Kommune har som et led i trafikforliget "en grøn transportpolitik" fået tildelt midler under fremkommelighedspuljen. Et af de støttede projekter omfatter ombygning af fire centralt beliggende trafiksignalanlæg i Randers samt etablering af busprioritering og en øget intelligent trafikstyring af de enkelte signalanlæg med målet at få busserne hurtigere frem, men samlet set også at afvikle så meget trafik som muligt – så smidigt som muligt. Randers Kommune valgte en evalueringsmetode, hvor der før og efter gennemførelse af ændringerne i trafiksignalanlæggene blev indsamlet GPS-data for busserne og detaljerede rejsetidsdata for den samlede trafik i en uge. 

Aarhus Kommune har et rejsetidsmålesystem, der dækker det overordnede vejnet indtil Ringgaden. Løsningen giver nogle muligheder for at analysere trafikken og få yderligere information om fremkommeligheden på vejnettet, både i realtid og historisk. Systemet er etableret i løbet af de sidste par år. 

Hør også om en ny vejledning, som VD har fået udarbejdet. Der skal lette dialogen mellem by- og trafikplanlæggere og omhandler de mest gængse og aktuelle trafiksikkerhedsspørgsmål i forbindelse med byplanlægning. 

Sessionen gør status på det juridiske område. Der er bl.a. et nyt forslag til ændring af privatvejsloven som gennemgås i hovedpunkter. 

Få også overblik over en række principielle afgørelser VD har truffet i forbindelse med klagesager; disse perspektiveres i forhold til dej kommunale praksis.

Der sættes på sessionen naturligvis også fokus på juraen vedrørende private fællesveje.

Med vedtagelsen af den nye privatvejslov, der trådte i kraft 1. januar 2012, er der kommet flere nye bestemmelser ind i privatvejsloven. Ikke mindst i forhold til de nye bestemmelser vil der være behov for principielle afgørelser, der kan være med til at fastlægge forståelsen og rækkevidden af bestemmelserne. 

Blandt de emner, der berøres i de nye bestemmelser kan nævnes pligt til optagelse af private fællesveje som offentlige, kredsen af vedligeholdelsesforpligtede, kommunernes betaling for istandsættelser og vejbelysning, særlige elementer og stamveje i sommerhusområder. 

Et indlæg omhandler parkeringsområdet, hvor der sker rigtig meget nyt øjeblikket. Der er således netop i år kommet en række nye og meget væsentlige regler om parkering i færdselsloven, ligesom der også er kommet nye regler i vejloven og i et antal bekendtgørelser på området. 

Som HR eller fagchef får du i denne workshop en forståelse for de fremtidige rekrutteringsudfordringer – helt ned på fagspecifikke områder. Du får et indblik i hvilke samarbejdsmuligheder der er regionalt og kommunalt.

Workshoppen giver ideer til hvilke indsatser der virker, og argumenter til at gå hjem og finde ildsjælene. Efterfølgende giver vi ildsjælene/rollemodellerne et arbejdsrum i regi af Viadania, og et netværk hvor branchen understøtter hinanden, med den direkte kontakt til unge på vej ind i uddannelse.

Paneldeltagere: Michael Svane, Dansk Industri - Niels Nielsen, Dansk Byggeri - Anders Hundahl, Asfaltindustrien - Per Jacobsen, Vejdirektoratet - Jens Sandager Jensen, Cowi (FRI) - Niels Tørslev, Københavns Kommune (KTC)

Afslutningstale: Transportminister Magnus Heunicke

På denne session kan du hører om to delprojekter under COOEE-projektet.

Dels et om rullemodstand og brændstofforbrug, der tager afsæt i ideen med at reducere køretøjers rullemodstand og der-igennem bidrage til en nedbringelse af CO2 udslippet fra vejtransporten. En reduktion af energiforbruget gennem mindre rullemodstand kræver, at vejbelægningerne har den egenskab, at de giver en lav rullemodstand uden dog at reduce- rer friktion og jævnhed.

Det andet COOEE delprojekt, der præsenteres, handler om nye belægningstyper med lav rullemodstand.  Delmålet er at udvikle nogle nye belægningstyper som udover at give de fornødne funktionaliteter også bevarer disse i hele vejbelægningens levetid. 

Saltforbrug i vintertjenesten er nødvendig, men er en konstant omkostning og giver miljømæssige problemer, men smarte metoder kan optimere saltforbruget. Hør om et projekt, der skal finde en”residual salt model” som skal være beslutningsstøtte i vintertjenesten. Projektet integrerer eksisterende teknologi med hensyn til prognoser og sensorer (målestationer, GPS systemer fra saltspredere, trafikdata og residual-salt-måling) og skal give en samlet database til at udvikle en pålidelig frysepunktsmodel. I modsætning til tidligere lignende projekter, studeres residual salt langs hele vejnettet og ikke kun i visse områder. Også inkluderet er trafikkens indvirkning på restsalt udvaskning. 

Denne session gør nedslag i Fredericia og Viborg som begge har gjort en særlig indsats for at styrke trafiksikkerheden på cykelruterne.

I Viborg Kommune har man igangsat en totalrenovering af alle cykelruterne. Dette er sket i forbindelse med implementering af nye lokale cykelruter og der er grundlæggende lavet ny afmærkning, hvor flere ruter følges ad på delstrækninger, skilles ad, mødes igen osv. 

Hør også indlæg fra Fredericia, der de sidste 4 år har været Cykelby. I den periode er der anlagt cykelstier, opsat cykeltællere samt gennemført forskellige tiltag med henblik på, at få flere til at cykle. Projektets forpligtigelser overfor Cykelpuljen slutter med udgangen af 2014, og projektet er derfor i den afsluttende fase. På sessionen kan du høre oms byen erfaringer som cykelby i 4 år.

Kommunerne står med udfordringer omkring koblingen mellem trafikken, byplanlægningen, klimaet, erhvervsudviklingen og det gode liv. Et stigende antal kommuner adresserer udfordringen gennem en bæredygtig Mobilitetsplan. De store byer er gået foran og har allerede lagt deres mobilitetsplaner frem. Næste bølge af kommuner med andre vinkler og udfordringer er nu på vej. 

Sessionen stiller skarpt på de middelstore og mindre kommuners læringsprocesser om mobilitetsplanlægning.  Sessionen har eksempler fra 4 kommuner samt paneldiskussion og erfaringsudveksling om fire temaer under området.

Sessionens første indlæg sætter fokus på rejsetider og de registrerede rejsetider, der ofte anvendes til at belyse fremkommelighed og trængsel. Dataene anvendes til tider til sammenligning af byers og strækningers trængsel. Det er dog ikke altid, at data kan sammenlignes. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes på en fælles model for præsentation af rejsetidsdata i forbindelse med trængsel. 

Der præsenteres i forbindelse med oplægget de problemstillinger, der er i forbindelse med anvendelse af rejsetidsdata. 

Du kan også høre om, hvorfor det er vigtigt at have en fodgængerstrategi.  Aarhus Kommune mener, at der kan opnas nogle vigtige synergier ved at anskue fodgængerbegrebet bredt i forhold til eksempelvis ændring af trafikantadfærd, aktivering af byens rum, rekreative muligheder i de grønne områder og ønsker om forbedret folkesundhed. Derfor har Aarhus Kommune besluttet, at den kommende fodgængerstrategi skal udarbejdes og udmøntes i et samarbejde mellem magistratsafdelingerne for henholdsvis Teknik og Miljø samt Sundhed og Omsorg. 

I denne session kan du høre om Vejregelgruppe om tilgængelighed. Der er i disse får fokus på at skabe øget tilgængelighed, også på veje og pladser. Vi har et juridisk og etisk krav om at arbejde for tilgængelighed. Men kan tilgængelighed også betale sig i et samfunds‐ eller kommunaløkonomisk perspektiv? 

Der er i 2013 udkommet en ny udgave af ”Færdselsarealer for Alle”. Denne udgave en introducerer en række nye løsninger inden for bl.a. udformning af kryds og taktile belægninger. Løsningerne er primært beskrevet i principtegninger og tekst. Vejregelgruppen vurderer, at der et behov for at præsentere, hvordan disse løsninger kan udføres i marken. 

Under det strategiske tema ”Bedre vej for pengene” gennemfører Vejdirektoratet tiltag, som sikrer en effektiv håndtering og sammentænkning af anlægs- og driftsløsninger ved at foretage ”det kloge valg”. Dvs. at faglighed og økonomi sættes i forhold til levetidsbetragtninger og balancere hensynet til trafiksikkerhed og fremkommelighed.

Vejdirektoratet har udarbejdet et erfaringskatalog med typisk anvendte løsninger i anlæg og drift. Kataloget præsenteres.

Hør også om en ny måde at bygge rampekryds. Ved at tænke innovativt og nytænkende er det muligt at ombygge eksisterende rampekryds på en ny måde med stor samfundsøkonomisk gevinst. Det innovative rampekryds hedder Diverging Diamond Interchange (DDI). DDI stammer fra USA, her er der allerede med stor succes anlagt flere end 30 DDI-rampekryds i de seneste 5 år. På sessionen kan du høre mere om den nye form for rampekryds.

I offshore- og vindmøllebranchen ses flere og flere anvendelser for glasfiber. I Danmark er vi stadig i den spæde start af brugen af både glasfiberplanker og profiler til gang- /vejbroer. Hør om muligheder og erfaringer.

Årets emne ”Flere biler på vejene –hvad gør vi?” er også en udfordring for drift af vejene. Hvordan drifter vi vejnettet så vi sikrer at flere og flere biler kan færdes sikkert og gnidningsfrit på det vejnet som vi råder over - samtidigt med kravet om at driften skal være så effektiv som muligt? Mange tiltag er sat i gang, vi har driftsoptimeret, vi har effektiviseret, vi analyseret, vi har ”lean’et” – og hvor er vi henne i dag? Er vi kommet tættere på målet? Og kan vi tilgodese den fremtidige øget belastning af vejnettet? Har alle vores smarte styringsværktøjer bragt os tættere på den optimale driftsform?

Læs mere om grundlaget for workshoppen på linket herunder.

I denne session fokuseres på, hvordan kommuner og politi kan samarbejde om at øge trafiksikkerheden og skabe god trafikal adfærd. Skal målene i Færdselssikkerhedskommissionens nuværende nationale handlingsplan nås, er det vigtigt at sikre et bredt samarbejde på tværs af sektorer. I sessionen deltager repræsentanter fra Helsingør, Hørsholm og Fredensborg Kommuner samt Nordsjællands Politi.

I mange af de nordsjællandske kommuner er blevet oprettet VSP- netværk (VejSkolePoliti netværk). VSP er også blevet en fast del af Trafiknetværk Nordsjælland og målet er, at sessionen skal inspirere andre til at oprette lignende samarbejder rundt om i landet.

Hør om, hvordan Esbjerg Kommune ønsker med udgangspunkt i en ny Trafik- og mobilitetsplan at sætte øget fokus på cykeltrafikken i Esbjerg by og arbejder med byens første supercykelsti. Supercykelstien er en ny måde at arbejde med cykeltrafik på i Esbjerg med fokus på et sammenhængende forløb med høj cykelfremkommelig fra nord til syd. Projektets hovedformål er at øge antallet og andelen, der cykler i Esbjerg samt at nedbringe den andel bilture udgør i byen ved at skabe en rute med høj fremkommelighed for cyklisterne og stor synlighed. 

Sessionen har også et oplæg om sammenhængen mellem cykelstiens bredde, cyklisternes adfærd og cykeltrafikkens afvikling på stistrækninger. Sammenhængen er kun ringe belyst og viden er generelt baseret på ældre undersøgelser. Set i lyset af de nuværende ønsker om øget brug af cyklen som transportmiddel er der derfor et behov for større viden, således infrastrukturen kan udbygges/tilpasses til de fremtidige cykeltrafikmængder. Trafitec har med støtte fra Cykelpuljen gennemført en undersøgelse af emnet.

Høre også indlæg fra Kræftens Bekæmpelse, der har iværksat 5 regionale skolecyklingsnetværk. Ved de første møder var knap 25% af landets kommuner repræsenteret. 

Målet med netværkene er, at få flere grundskoleelever til at cykle (eller på anden vis transportere sig aktivt) til og fra skole og at finde de gode løsninger hertil. Det gøres bl.a. ved, at kommunerne netværker sammen og finder løsningsforslag på konkrete kommunale udfordringer. 

På denne session kan du høre tre indlæg om arbejdet med at forbedre fremkommelighed. Trængsel på vejnettet i Danmark er stigende grundet en stigende transportefterspørgsel. Der er forskelige tilgange til at løse trængselsproblematikken. En mulighed er at fokusere på at udnytte den eksisterende infrastruktur bedre. Eksempelvis ved at inddrage nødspor til brug som kørespor eller ved at tillade kørsel på nødsporet i tidsbegrænsede perioder ved hjælp af trafikledelse (ITS). 

Hør  også om, hvilken trafikledelsesstrategi, der skal benyttes for at optimere en af Danmarks mest intense bygader, H.C. Andersens Boulevard.  Ved hjælp af simuleringsværktøjet VISSIM testes forskellige trafikledelsesmodel- ler af, og der ses nærmere på, hvordan ITS og en mere intelligent styring af signalerne kan forbedre trafikafviklingen. 

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune ønskede at få foretaget en screening af vejnettet i København og på den baggrund at fremlægge forslag til politisk behandling, der kunne forbedre fremkommeligheden i København og give en bedre samlet trafikafvikling. I samarbejde med forvaltningen har COWI ved udgangen af februar 2014 udarbejdet 10 løsningsforslag til forbedring af fremkommeligheden. 

I denne session kan du høre om forskellige erfaringer med signalanlæg.

ITS Teknik A/S har foretaget en undersøgelse af detektering af trafikanter i signalanlæg ved brug af en avanceret radardetektor. Hør om den test der er foretaget inden radaren blev fundet anvendelig til brug i signalanlæg, samt erfaringer opsamlet i en række forskellige installationer. 

Hør også om et radarprojekt, der har til formål at afklare og oplyse om, hvorvidt UTM-radarteknologien som forventet er fremtidens løsning ved detektering af vejtrafik til brug for styring af trafiksignaler. Idéen er bl.a. at teste UTM-radaren hos de tre vejbestyrelser, der har flest trafiksignalanlæg i Danmark, nemlig Vejdirektoratet, Københavns Kommune og Aarhus Kommune

Hør om de mest almindelige fejl i signalanlæg. I vejforvaltningerne er man bevidste om, at signalanlæggene kræver tilsyn, når det kommer til anlæggenes mekaniske og elektriske funktioner. De fleste signalanlæg bliver overvåget eller jævnligt tilset for tekniske fejl. Derimod har systematisk opfølgning på signalanlæggenes trafikale funktion ikke været højt prioriteret i vejforvaltningerne. Fejl medfører bl.a. nedsat kapacitet, giver en uhensigtsmæssig trafikafvikling og en øget risiko for uheld. At nedbringe antallet af fejl er en relativt nem og billig måde at håndtere flere biler på vejene. 

Denne session sætter fokus på håndtering af vejvand. 

Hør om et nyt byudviklingsområde i Roskilde, bygget på landbrugsjord med tilgroede, forurenede vådområder samtidig med en politisk vision om, at den lokale natur skulle være et bærende motiv. Dette var udgangspunktet for et nyskabende og innovativt LAR-projekt i Trekroner øst i Roskilde. De første to boligområder blev i 2004 planlagt og siden anlagt sådan, at regnvands- afledningen i området nu foregår overfladisk direkte fra nedløbsrør og belægninger til recipient. Projektet har fået meget opmærksomhed, men der har været udfordringer undervejs.

Hør også om, at Vejdirektoratet giver regnvandsproblematikken stor bevågenhed og vil imødekomme disse klimatiske udfordringer ved at udføre forskellige analyser. Denne opgave indebærer en analyse af hele det danske statsvejnet, hvor strækninger med en stor risiko for oversvømmelse og en betydelig konsekvens heraf, skal udpeges. Disse strækninger på statsvejnettet kaldes Blue Spots. 

Sidst kan du høre om, hvordan Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen håndterer regnvand fra veje. Fokus på Vejreglen og Spildevandskomiteens (under IDA) Skrifter. Fremlæggelse af eksempler på vejafvanding, herunder myndighedsbehandlingen for både store veje og mindre veje. Hvilke oplysninger er vigtige at have, når en myndighed skal behandle sagen. 

Kommunerne oplever, at det er svært at synliggøre det voksende efterslæb på det kommunale vejnet og konsekvensen af ikke at vedligeholde vejene i tide. Økonomisk betyder efterslæbet bl.a., at kommunerne bruger mange penge på reparationer, som udføres på veje i en så dårlig stand, at reparationen ikke får den tilsigtede levetid. Hertil kommer, at mange kommuneveje er tidligere hjulspor eller grusveje, som med tiden har fået påført et slidlag eller evt. en kørebaneudvidelse uden yderligere belægningsopbygning. Udfordringen er sat på dagsordnen i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, KTC og KL.

Hør også om, at Aarhus Byråd har gennemført et udredningsarbejde, der skulle kortlægge langsigtede udfordringer og større kommunale investeringsbehov inden for trafikinfrastrukturområdet. Arbejdet resulterede i en omfattende rapport ”Trafik Aarhus 2030 – udfordringer og muligheder”. Rapporten skitserer de generelle udfordringer, som Aarhus står overfor, hvor man på den ene side skal tilgodese mål vedrørende udvikling af en robust trafikal infrastruktur og god fremkommelighed for alle trafikanter og samtidig tage hensyn til gældende miljømæssige mål vedrørende trafikkens påvirkning af byens rum, miljøet og klimaet. 

Også fokus på ny vejregelhåndbog og eksempelsamling om Trafikterminaler udarbejdet af Vejregelgruppen ”Kollektiv trafik på veje” og ViaTrafik. Håndbogen har været  i offentlig høring i foråret 2014.  

Formålet med sessionens første indlæg er at videregive information til interesserede om Nordens største analyse vedr. anvendelsen af LED til vejbelysning, som ÅF Lighting skal udføre for Statens Vegvesen i Norge.

De fleste kommuner investerer i øjeblikket mange midler i indkøb og anvendelse af LED armaturer, men der er imidlertid en række udfordringer forbundet med LED armaturerne, herunder bl.a. udsving på lys‐ strømmen fra armaturerne afhængigt af omgivelsestemperaturen. 

Sessionens andet indlæg har til formål at rette fokus på vigtigheden af, at trafiksignalanlæg, nye såvel som ombyggede, gennemgår en række kontroller inden det enkelte anlæg kan godkendes og afleveres til bygherren. Under etablering eller ombygning af trafiksignalanlæg er det afgørende, at bygherre og/eller tilsyn løbende lader trafiksignalanlægget kontrollere efter fastlagte retningslinjer.  

Vejdirektoratet har fokus på trafikanten ved udbud og under afvikling af entrepriser. Ved alle entrepriser og vejarbejder har Vejdirektoratet udpeget en ”Vejarbejdsansvarlig” der er ansvarlig for trafikafviklingen. Trafikafvikling omfatter trafikal konsekvensvurdering, presse, informationstavler, planlægning, udmelding af trafikantgener, afmærkningsplaner, omkørselsruter og løbende tilsyn.

Hør også om et nyt modul i Mastra, der gør det nemt at planlægge vejarbejder i relation til trafikantgener. Her fokuseres på, hvordan man finder den bedste arbejdsperiode for et givent vejarbejde i forhold til at sikre en god trafikafvikling under arbejdet, samt hvordan man beregner ventetider og længden af kø, når arbejdsperioden er kendt. 

Den 21. marts 2013 indgik et flertal i Folketinget en aftale om at anlægge en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro med cykel- og gangsti over Storstrømmen mellem Vordingborg og Orehoved. Det blev samtidig besluttet, at Vejdirektoratet skal stå for byggeriet og i første omgang fortsætte og gennemføre en VVM-undersøgelse for anlæg af den nye bro. VVM-undersøgelsen og projekteringen frem mod en anlægslov er igangsat.  Hør mere om projektet, hvor anlægsarbejdet forventes igangsat i 2016.

De første faser af projektet Horsens Cykelby er så småt ved at nå deres afslutning. Nogle af de konklusioner som Horsens Kommune indtil nu har draget er, at cykelstier i byområder opnår den bedste cykelfremmende effekt – derfor skal de prioriteres. Endvidere har det vist sig succesfyldt at give borgerne en stor grad af medindflydelse og at tænke i nye muligheder for anvendelse af byrum til en kombination mellem transport, leg og anden aktivitet 

Sessionen har to indlæg relateret til fremkommelighed. Vejdirektoratets havde behov for at udvikle et redskab til at støtte den samlede analyse af trafikafviklingen i og omkring motorvejskryds i Aårhus N. Dels for at kvalificere vurderingen af omfanget af og årsagerne til nuværende trængselsproblemer, dels for at kunne prognosticere fremtidige trængselsproblemer og dels for at kunne teste projekter til forbedring af trafikafviklingen/fremkommeligheden. 

• Hvorfor skete ulykkerne? Sammendrag af dybdeundersøgelser siden 2001 inden for 11 forskellige temaer. 
• De oftest forekommende ulykkes- og skadesfaktorer. Illustreret med 6 eksempler på konkrete anonymiserede ulykker. 
• Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan. Anbefalinger fra HVU i forhold til handlingsplanens 10 fokusområder. 

Hør om trafikafvikling i anlægsperioden på Nørreport Station. Opgaven omfatter bl.a. udarbejdelse af plan for trafikafvikling i anlægsperioden, som strækker sig over 31⁄2 år. Nørreport Station er Danmarks travleste trafikknudepunkt i hjertet af København med op til 200.000 passagerer i døgnet, ca. 20.000 biler dagligt på Nørre Voldgade samt en betydelig busbetjening.

Hør også om det spektakulære projekt om lukning af Thomas B. Thriges Gade, der fandt sted d. 28. juni 2014. Gaden blev lukket for gennemkørende biltrafik og 24.500 biler skal til at finde nye veje – nye vaner. Gadelukningen blev politisk besluttet tilbage i 2008, og i 2009 lavede Odense en Trafik- og Mobilitetsplan som gav et bud på den fremtidige trafikafvikling. Efterfølgende blev der afholdt en arkitektkonkurrence og fundet en vinder, og der startede en meget omfattende proces, hvor både vejnet og borgere skulle forberedes, så projektet lykkes på alle fronter.

Betydningen af klimaforandringer diskuteres næsten dagligt. En af forandringerne er, at vi i fremtiden kan forvente mere ekstremt vejr med større nedbørsmængder indenfor korte tidsintervaller. Derfor taler kommunerne om mulighederne for at gøre visse belægninger permeable, så regnvand kan sive ned i belægningen. Dermed mindskes risikoen for underdimensionering af kloaksystemerne. 

Disse nye udfordringer kræver tættere samarbejde mellem vejfolk og kloakfolk, som sammen skal takle tekniske, juridiske og økonomiske problemstillinger. 

To indlæg konkretiserer arbejdet med permeable belægninger