Vejsektordage

09-05-2022Vejsektordage

Vejsektordage

Sikre Veje og Teknologisk Institut går nu sammen med VEJ-EU om at arrangere Vejsektordagene, og forventer at kunne give såvel udstillere som besøgende en endnu mere inspirerende, faglig oplevelse ved Vejsektordage 2023.

Vejsektordage vil blive afholdt på Teknologisk Institut, Gregersensvej i Taastrup den 19. og 20. april 2023.

Vejsektordagene er en specialmesse for aktører i den danske vejsektor, og har som formål gennem fysisk fremvisning  at introducere nyeste udstyr og teknologi indenfor vejbygning og trafiksikkerhed. 

Alle, som har været på Vejforum - som er blandt de største faglige fora i Danmark – har også her oplevet messeaktiviteter. Men Vejsektordagene er en opskalering, der imødekommer en efterspørgsel blandt udstillerne om at kunne fremvise meget mere og meget større materiel.

Vi håber, at vores udstillere på Vejforum vil tage godt imod denne nye mulighed.