20-04-2023Vejforum
Du har mulighed for et vinde et rejselegat på 20.000 kr. ved dette års Vejforrum. Vejbranchens pris gives til det bedste studenterprojekt, enten bachelor- eller diplomingeniør. Du skal indsende en artikel på 3-4 sider, der præsenterer og sammenfatter projektet. Artiklen bringes i Trafik & Veje 11/2022, som uddeles på Vejforum.
Projektet kan være på dansk eller engelsk og kan favne vejbranchen bredt. Det kan være skrevet af enkeltpersoner eller en mindre gruppe. Artiklen skal indeholde en projektbeskrivelse og skal være godkendt til nominering af vejleder.
Det er vigtigt, at projektet er afsluttet og bedømt i perioden 1. september 2021 til 31. august 2022. Artiklen vil blive bedømt af et udvalg nedsat af Vejforums repræsentantskab, der udpeger vinderen.
Artiklen skal sendes senest den 1. oktober 2022 til info@vej-eu.dk.
VEJFORUM er din indgang til en spændende karriere i vejsektoren. Her får du mulighed for at afstemme de forventninger, du har til en karriere som vejingeniør, hvad enten det er i staten, kommunerne, rådgivere, entreprenører eller som forsker. Vejforum giver dig mulighed for:
Som studerende kan du deltage gratis på Vejforum 2022. Ved udeblivelse eller afmelding efter den 30. oktober 2022 faktureres 1.000 kr. Tilbuddet dækker deltagelse i to dage, frokost, middag og overnatning i deleværelse på CABINN i Odense. Der er bustransport mellem Nyborg Strand og CABINN.
Tilmelding åber den 01. september 2022 kl. 09.00
Vejforum er den største nationale konference, der formidler viden om den danske infrastruktur. Karrieremulighederne i vejsektoren som ingeniør er mangfoldige og alsidige.
At være ingeniør i vejsektoren spænder bredt lige fra dimensionering og projektering af broer og veje til trafiksikkerhed og jura. Derfor har vejsektoren brug for både nørder, planlæggere og entreprenører.
På udstillingen kan du opleve de nyeste produkter vejsektoren benytter sig af og møde de virksomheder, der kan blive din fremtidige arbejdsgiver.