15-12-2022Vejsektordag
Vil du udstille på Vejsektordag 2023, kan du vælge mellem en stor stand på 6 x 6 m og en lille stand på 3 x 3 m. Der er 8 store stande og 10 små, og vi kan udvide antallet af stande efter behov. Har du behov for en større stand, kan standene lægges sammen til den størrelse, du har brug for.
For de store stande kan du vælge, om du ønsker standen udendørs eller i et telt. De små stande er alle i et telt, og formatet er det samme som på Vejforum, så du kan bruge din standopbygning herfra. I teltet med de små stande vil der være integreret to scener, hvor udstillere og inviterede indlægsholdere i løbet af dagen kan introducere nyeste udstyr og teknologi indenfor vejbygning og trafiksikkerhed.
Du kan blive sponsor for en af de to scener, og får dermed firmanavn på scenen.
Salg af billetter
Deltagerne kan deltage gratis på Vejsektordag 2023, men de skal bestille en billet i vores billetsalg hos en af udstillerne. Udstilleren betaler pr. solgt billet. Når deltageren viser sin billet hos den valgte udstiller kvitteres med en pose med en lille overraskelse (efter udstillerens valg), en frokostbillet og eget markedsføringsmateriale. Du bestemmer selv, hvor mange poser, du ønsker, men de skal bestilles senest to uger før Vejsektordag. Du kan vurdere antallet af poser ud fra antallet af solgte billetter.
Udstillingspriser 2023 (DKK ekskl. moms)
Prisen for en stand er alene leje af standarealet og inkluderer ikke opbygning af standen. De små stande er i telt, og for de store stande kan telt tilkøbes. For begge stande betales separat for strøm.
Stor stand (6,0 x 6,0 m) udendørs, blå | kr. 18.000 |
Telt til stor stand | kr. 6.000 |
Strøm til stor stand | kr. 3.000 |
Lille stand (3,0 x 3,0 m) i telt, grøn | kr. 12.000 |
Strøm til lille stand | kr. 1.500 |
Billet til deltager, pr. solgt billet | kr. 25 |
Pose med eget materiale og frokostbillet | kr. 225 |
Sponsor for en scene | kr. 17.500 |
Kontakt VEJ-EU på info@vej-eu.dk, hvis du ønsker at udstille på Vejsektordag. Du kan også ringe på tlf. 7217 0217 og få en snak om mulighederne.
Udstillingsplan
Standene er placeret på Teknologisk Institut på parkeringspladsen mellem asfaltlab og betonlab. Du kan se standplanen med standnumre her: