Når fører-rotten går i fælden

22-06-2023Vejforum

Når fører-rotten går i fælden

Kunstig intelligens vil forandre vores verden. Aldrig før har menneskeheden været vidne til noget lignende. Den danske it-guru Preben Mejer erkender, at også han er bekymret for tredje bølge i udviklingen, hvor AI – artificial intelligence  kommer til at omfatte alt.

Preben Mejer har været med fra start. Første bølge var pc’en, som han kom hjem med i 1983 fra USA. Med den første IBM-pc skabte den spirende it-guru Preben Mejer DanaData, som allerede i 80’erne beskæftigede mere end 500 ansatte.

DanaData blev siden solgt til TDC, da Preben Mejer fløj til USA for at være med på den anden bølge, som var internettet.

Derfor kom han midt i 90’erne atter hjem fra USA – og denne gang med internettet i sin bagage.

- Jeg prøvede at sælge internettet til TDC, som dog lignede spørgsmålstegn og ikke købte ind på ideen i første omgang. Men da det skete, blev resultatet, at TDC blev Danmarks første og største kommerciellle internetudbyder, fortæller direktør Preben Mejer, som i dag har eget firma, der lever af at formidle den hastige teknologiudviklings effekt på samfundsudviklingen.

Den anden bølge, internettet, topper nu med computere, smartphones og medieplatforme og anvendes overalt i det offentlige og private rum. Internettet er en bragende kommerciel succes, som i dag er ude i enhver afkrog af verden, som en teknologi, der connecter det globale samfund - uanset om vi taler om business, underholdning, sociale eller faglige netværk.

 

Danmarks mest erfarne IT-guru

Preben Mejer har altså i mere end 40 år været blandt dem, som har fulgt udviklingen allertættest, og han har analyseret og kommenteret perspektiverne. Han er blevet IT-guru med et kolosalt viden- og informationsnetværk, der altid holder ham opdateret med førstehåndskilder.

- Vi står nu over for den tredje bølge, som er kunstig intelligens, også kaldet AI. En udvikling med så mange perspektiver, at det for første gang også gør mig bekymret. Det her er så omfattende, at førende tech giganter har anmodet om en seks måneders pause, så vi kan få lovgivningen og rammerne omkring AI på plads – uden held. EU er dog på vej til at hastegodkende en AI-lovgivning. Men vi kan ikke gardere os mod ”banditter” udenfor EU, der uden etik og moral vælger at misbruge AI, advarer Preben Mejer, der erkender, at AI kan blive en drøm, men også et mareridt.

- Vi kommer til at arbejde i malstrømmen med at få det bedst mulige ud af teknologien, og forsøge at styre så godt som muligt. Udgangspunktet er stærkt, for vi sidder – ikke mindst i Danmark – på en rigdom af data, som AI gør os i stand til at agere på. Derfor har AI potentialet til at føre til bedre og mere velfunderede beslutninger.  

 

Tre hjørner af AI

Kunstig intelligens bliver så omsigsgribende, at det er svært at rubricere, hvor fremtidsforskerne skal holde fokus. Preben Mejer vover dog at byde ind med tre interessante tendenser:

For det første vil vi med AI og det begreb, som vi kender som Internet of Things, få AioT. Det er kunstig intelligens koblet op på genstande fyldt med sensorer, der giver os data, som vil kunne skabe nye spændende løsninger.

- Det åbner op for muligheder, som vi end ikke har kunnet drømme om. Hvis jeg siger ansigtsgenkendelse, så tænker de færreste nok på genkendelse af rotter. Men det er faktisk den virkelighed, som virksomheden Rentokill arbejder med for at få fat på fører-rotten, hvis undergang vil hæmme hele rotte-holdet. Og det bliver heller ikke noget problem, at finde ud af, hvem der lavede den bule i delebilen, som sensoren registrerede påført kl. 9.23, fortæller Preben Mejer som eksempler på AioT-løsninger, der er godt på vej til at blive virkelighed.

For det andet vil måden vi arbejder på og måden, vi bruger IT på ændre sig radikalt, når først AI er i vores omgivelser. Det betyder, at en del af de arbejdsfunktioner, som i dag definerer store dele af arbejdsstyrken, forsvinder og i mange tilfælde vil AI også være leverandør af den ekspertviden, der er brug for.

- Det betyder, at vi som mennesker arbejder på et højere niveau, og oftest godkender beslutningsoplæg udarbejdet af AI, eller arbejder med alternativer og input, skabt af AI, siger Preben Mejer.

For det tredje fremhæver den danske IT-guru mobilitet, som en væsentligt og definerende forandring, som vi kan imødese med hastige skridt. Det er ikke bare selvkørende transport, det handler om. Nøgleordet er fleksibilitet, som også vil opløse diskursen om privat eller kollektiv trafik.

- Min bil kan være en selvkørende delebil eller det kan være min egen. Biler er bare et hjørne af mobilitet. Begreberne flyder sammen, og vi vil se dynamiske, fragmenterede og decentrale mobile enheder, der vil lette fremkommelighed, sikre hurtig tilpasning og reducere behovet for omkostningstung infrastruktur. Vi låser os desværre i øjeblikket til investeringer i letbaner med en horisont på 50 år, som med garanti bliver overflødige, siger Preben Mejer.

 

Robotter og infrastruktur

I anlægsbranchen er robotter og droner i fuld gang med at blive integreret i hverdagen. Programmerede entreprenørmaskiner og droner, der inspicerer broer er anvendt teknologi, og det er i følge Preben Mejer oplagt at forfølge de produktivitetsgevinster, som robotter og droner kan levere til en branche, som skriger efter arbejdskraft.

- Robotter af første generation kan køre 24syv uden pause, og vi ved også, at infrastrukturbranchen i dag anvender droner i et omfang, som ikke kendes fra noget andet brancheområde. Og de robotter, som vi kommer til at møde i fremtiden er ikke så dumme, som dem vi kender i dag. De vil ganske enkelt blive sat på deres opgaver ved at sætte sig og se en instruktionsvideo, og så rejse sig og gå i gang, fortæller Preben Mejer, der betragter infrastrukturområdet som et af de områder, hvor anvendelse af AI og AioT bliver allermest synlig.

 

Den grønne dagsorden

Bæredygtighed, biodiversitet og CO2-reduktion har i mange år stået højt på prioriteringslisterne i alle dele af samfundslivet. Utålmodighed og alarmisme præges dele af debatten, og derfor er det interessant om menneskene kan forvente hjælp af kunstig intelligens til genopretning af alle de skader, som vi har påført planeten i årtier? 

Preben Mejer tager her fat på de voldsomt store investeringer, som vi som samfund planlægger og implementerer i form at store og dyre infrastrukturplaner og supersygehuse, som i store stræk kan vise sig at være unødvendigt omfattende investeringer.

- Monitorering, ressourceoptimering og logistikplanlægning er kerneområder for AI, og det vil uden tvivl give mulighed for langt mere decentrale strukturer, som vil frigøre en række investeringer til andre formål. Det vil betyde bedre mulighed for grønne prioriteringer, siger Preben Mejer og fortsætter:

- Og holder vi os til den grønne dagsorden, så vil logistik, infrastruktur og drift kunne tilrettelægges med langt større hensyntagen til klima- og energiforbrug, fastslår Preben Mejer, der også problematiserer de investringer, som vi i dag anvender i milliardkassen på affaldssortering, som mere grønt, effektivt og langt billigere kan udføres af intelligente robotsystemer – allerede i dag.

På Vejforum i december kan deltagerne på Danmarks største faglige forum få lejlighed til at mødes med Preben Mejer, der her varmer op til konferencen med en pep-talk om teknologi og infrastruktur.