Paris vil være Cyklernes By

Engang var det ikke bilerne, men spadserende og cyklister, der satte præg på gadelivet i Paris. Nu vil Paris genopfinde sig selv og prioritere de bløde trafikanter. Slaget kulminerede, da bilisterne blev bortvist fra Rue de Rivoli.

Paris er urbanitet. En by for de fleste, fordi den inkarnerer vores indre boheme, der drømmer om cafeer, kunst og karakterfuldhed i en mangfoldighed af mennesker og kvarterer, der bærer hver deres særpræg. Og samtidig er Paris en travl og hektisk by, hvor bilernes tudehorn er en del af den parisiske kakafoni.

Men at tænke Paris som cyklernes by fremkalder vel alligevel for de fleste en søndag i juli, hvor byen er på den anden ende som slutmål for Tour de France.

Ikke desto mindre har byen en klar ambition og har allokeret midlerne til at prioritere byens rum, så de i fremtiden vil rumme blød mobilitet og reducere den intense, støjende og forurenende biltrafik.

På Vejforum i december vil man kunne møde en af Frankrigs stærkeste fortalere for at øge cyklisme som vej til bedre byer, nemlig Philippe Crist, som her vil give sit indspark til en transformation af Paris, så den kan blive til cyklernes by. Han blev i 2016 vinder af ikke mindre end Cycling Embassy of Denmarks’s Leadership Award for Cucling Promotion.

Cyklen som en sikkerhedsventil for byen

- Vi bliver nødt til at anerkende, at cyklen er en løsning på byernes trafikale sammenbrud. Og det er en god løsning, som forbedrer fremkommeligheden. Det er ofte meget hurtigere og overkommeligt at cykle end at vælge nogen anden transport. Og så er den demokratisk og gør ikke forskel på, om du er rig eller fattig, siger Philippe Crist, der til dagligt arbejder professionelt med økonomi og planlægning, men faktisk foretrækker at tale om cyklismens fordele som privatperson og cykelaktivist.

Philippe Crist kalder cyklen en 'sikkerhedsventil for byen', fordi den kan tage toppen af trafiksammenbruddet – og mere til:

- Hvs vi kan få flere mennesker til at cykle, vil det hjælpe kolossalt på belastningen på det samlede trafikmønster. Og vel at mærke samtidig med, at cyklen stadig flytter folk effektivt rundt. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at øget trafik i byerne kan løses uden at vi bruger vores ben noget mere til enten at cykle eller gå, spår Philippe Crist.

Phillippe Crist er heldigvis ikke alene. Tilbage til tiden under corona-pandemien meddelte borgmesteren i Paris, Anne Hidalgo, at Rue de Rivoli, den ikoniske øst-vest-korridor, der krydser byen Paris skulle lukkes permanent for biler.

- Det sendte en chokbølge gennem verden, da Frankrigs hovedstad signalerede, at meget af det område, der blev omfordelt til fodgængere, cyklister og andre former for let mobilitet under de akutte faser af Covid-19-pandemien, nu ville blive permanent taget fra biler, fortæller Philippe Crist, som sammen med mange andre her fik en stærk bekræftelse af, at en varig virkning af pandemien ville være en mere menneskevenlig, effektiv og retfærdig fordeling af byens rum.

En trafikal revolution

Denne fortælling fra Paris er et godt eksempel på, hvordan en by, ja en metropol, næsten fra den ene dag til den anden kan ændre sin skæbne. Der er dog ikke tale om en impulsiv borgmester, men faktisk mange års arbejde med at udvikle politik og planer for en transformation fra biler til blødere trafikformer.

- Der er selvfølgelig en meget mere kompleks historie, som ligger bag denne beslutning om, hvordan Paris vil genopfinde sig selv som en cykelby. For det er en genopdagelse, pointerer Philippe Crist.

Ved begyndelsen af det sidste århundrede og op til afslutningen af Anden Verdenskrig var Paris faktisk en by domineret af gående, cyklister og offentlig transport. Den hurtige udbredelse af biler ændrede dog hurtigt dette billede, og i 1970'erne var Paris, ligesom mange andre byer i Europa, blevet en by, der var nedslidt af trafikpropper, overfyldt med parkerede biler og kvalt af luftforurening og støj.

- Derfor indså vi også i Paris, som i mange andre byer i Europa, at status quo ikke var bæredygtig, og at der skulle foretages ændringer. Jeg ved jo godt, at i Danmark er cyklen allerede et meget dominerende transportmiddel i fx København, så jeg ser frem til at fortælle et dansk publikum, hvordan vi i Paris og Frankrig sætter cyklen og de bløde trafikanter i centrum og fortælle om den indvirkning, det har, og om hvilke betingelser, der skal i spil som katalysatorer og selvfølgelig også om det, der komplicerede overgangen til en mindre bilafhængig by.

Der investeres massivt i cyklisme i Paris, og det kan mærkes på cykelstierne. Illustration: paris.fr.