15-01-2024Dansk Brodag
"Bevar værdien – spar på energien” er temaet på årets Brodag - et tema, der fokuserer på bæredygtigheden i at vedligeholde broer, men også nødvendigheden i at nytænke i forbindelse med nybyg.
Fokus på bæredygtighed og nytænkning
Dansk Brodag er den største danske konference om bro- og tunnelbyggeri for ledere, medarbejdere og forskere i brobranchen. Den afholdes en gang om året på ODEON i Odense. Her har du mulighed for at få den nyeste viden og dele praktiske erfaringer med hele den danske brobranche.
Tema: ”Bevar værdien – spar på energien”
Få en profil - og inkluder firma på on-line deltagerliste
Kaffe / registrering
9.30 Velkomst
Vibeke Wegan, Vejdirektoratet
9.35 Indledning
”Glæd dig!”
Kathrine Lilleør, Forfatter, debattør og sognepræst
10.20 Præsentation af formiddagens program
Tema: ”Bevar værdien - spar på energien”
Otto Bach Ulstrup, Banedanmark
10.25 Metro Højbane udført som trækonstruktion
For at nå Metroselskabet’s mål om at reducere CO2 i anlægsfasen med 50%, sammenlignet med tidligere metrolinjer i København, har COWI & Arup gennemført et feasibility-studie vedrørende brug af træ som det primære byggemateriale til metroens viaduktkonstruktioner. Feasibility-studiet har vist, at en træ-beton komposit konstruktion (TBK) er en mulig løsning. Her blev især fokuseret på at eftervise brandsikkerhed, tilstrækkelig styrke i forhold til utilsigtede belastninger fra togafsporinger, holdbarhed og bygbarhed. Den forventede CO2-besparelse er på mindst 33% for brodækket. Opgaven er på nuværende tidspunkt på konceptniveau og evalueres nærmere i projektets følgende faser. Denne præsentation vil give et overblik over det arbejde, der er udført til dato, med at udvikle hvad der kan blive verdens første TBK-metrolinje.
Jens Frederiksen, Arup og Jared Frisendahl, Metroselskabet
10.50 Træbroer - Vedligehold, renhold og glatførebekæmpelse
Træbroer er populære i naturområder og parker, og som regel er de nemme og billige at etablere. Men træbroerne kan være udfordret på levetiden, hvis man ikke er opmærksom på det nødvendige ren- og vedligehold. I indlægget vil der være eksempler på, hvordan drift og vedligehold af træbroer kan planlægges. Dernæst vil der være eksempler på hvordan broerne kan skridsikres, så de ikke er glatte ved løvfald og frost.
Line Faxøe Enghave Lauridsen, Odense Kommune
11.15 Pause
11.45 CO2-aftryk som en del af beslutningsgrundlaget for valg af løsning
Når der skal vælges mellem løsninger for nye infrastrukturanlæg, er prisen ofte en tungtvejende parameter. Nu inddrages en ny parameter: den globale opvarmning, ofte målt i ton CO2. Der gennemgås forskellige løsningsmuligheder med hver deres CO2 aftryk fra et helt konkret projekt for hhv. en stibro og en stitunnel. Desuden berøres udvalgte potentialer for reduktion af CO2 aftryk med afsæt i det konkrete projekt, ligesom andre aspekter med betydning for både analyse og valg af løsning berøres. CO2-aftryk som en del af beslutningsgrundlaget for valg af løsning
Marie Dewornu Johnsen, Sweco og Maria Krogh Mortensen, Sweco
12.10 Langebro Ramperum Sjælland – Katodisk beskyttelse ved dilatationsfuger og af trapper
Langebro blev opført i 1954 og er en fredet, mekanisk klapbro. Broen udgør en vigtig færdselsåre for København med 49.000 motorkøretøjer, 20.000 cyklister og 3.300 fodgængere dagligt. Københavns kommune har igangsatte en tilstandsvurdering og en strategi for en totalrenovering af broen, som vil forløbe over en 10-årig periode. En af de løsninger, der er valgt, er katodisk beskyttelse, som anvendes på udvalgte konstruktionsdele med en kombination af flere forskellige installationstyper.
Karsten Brisell, Københavns Kommune, Thomas Heide Remil, Krüger A/S og Peter S. Westermann, Krüger A/S
12.35 Afrunding af formiddagen
12.35 Frokost
13.35 Præsentation af eftermiddagens program
Jens Sandager Jensen, COWI A/S
13.40 Uddeling af Dansk Bro- og Tunnelpris 2024
Nordisk Vejforums danske netværk ”Broer og Tunneler”, Dansk Brodag samt IABSE Danmark uddeler Dansk Bro- og Tunnelpris.
Bjarne Landgrebe, Skandinavisk Spændbeton
13.55 Bæreevne og Bæredygtighed. Hvordan udnytes ressourcerne bedst?
Hvordan kan to ingeniører få forskellige resu