Vejforum 2015

På sessionen bliver du opdateret med den nyeste viden om forskellige tekniske aspekter ved belægninger. Har lagtykkelsen af asfalt betydning for sporkøringsmodstanden, dvs. deformationen af asfalten? Det er undersøgt gennem forskellige forsøg. Hør også om erfaringerne med udlæg af asfalt på gamle betonveje med revner og skader, og anvendelsen af et nyt bindemiddel til formålet. Ligeledes status for AAB for hydraulisk bundne bærelag.

Selvkørende biler lød indtil for få år siden som science fiction, men nu ved vi at de kommer. På denne session sættes fokus på tidsperspektivet og den planlægningsmæssige vinkel samt de forskellige typer af teknologier bag selvkørende biler. Hør blandt andet om sikkerheds- og miljømæssige afledte effekter af selvkørende biler. I forlængelse af denne session kan du høre session B2.

 

Denne session er en komprimeret juridisk opdatering om forvaltningsret og principielle afgørelser på vejområdet. Hør bl.a. om principielle afgørelser fra Vejdirektoratet og få overblik over de nyeste afgørelser i forhold til lovgivningen om private fællesveje. 

Styring af signalanlæg og information til trafikanterne er afgørende for optimal afvikling af trafikken og trafiksikkerhed og mange vejmyndigheder råder over stadig flere digitale systemer. Bliv opdateret om de nyeste erfaringer med de digitale systemer, bl.a. systemer som DOGS og SCATS, og få inspiration til drift og optimering af de digitale systemer.

Unge mellem 15 og 25 år er i en særlig risikogruppe i trafikken. Både vejteknik, lovgivning og politiindsatser målrettes mod problemet, men tallet for dræbte og tilskadekomne unge skal endnu længere ned. Denne workshop fokusere på at finde nye tiltag. Udgangspunkt er korte indlæg fra eksperter fra forskellige fagmiljøer som oplæg til arbejdet i workshoppen.  

 

Vejafvanding har stor betydning for arbejdet med klimatilpasning. På denne session får du indsigt i nogle spændende løsninger, hvor offentlige og private aktører har samarbejdet. Hør om drænasfalt, der kan bortdræne og opmagasinere vand fra skybrud og om projektforslaget med at klima- og skybrudssikre ”Ny Amagerbrogade” som den første tungt trafikerede vej. Hør også om Helenevej på Frederiksberg, hvor kommune, forsyning og to private etablerede den første LAR-løsning under vej.

Konkurrenceudsættelse af vej- og parkopgaver er i de senere år steget stærkt. Det handler om alt fra drift og vedligehold af veje, til vandløbsvedligeholdelse og vintertjeneste. Hør om erfaringer fra Odsherred, Svendborg og Viborg med udarbejdelse af udbudsmateriale, kontrolbud og om samarbejdet mellem kommune og privat entreprenør under driftskontrakt.

Også særligt fokus på anvendelsen af IT-værktøjer, der kan understøtte en effektiv udbudsproces, både ved forberedelsen af udbud og styring af opgaveløsning efter udbud.

Fremkommelighed, mobilitet og et sammenhængende vejnet beror på, at de forskellige aktører i vejsektoren samarbejder. I ”Det strategiske vejnet” samarbejder VD, kommuner og politi om at fremme disse mål.

Formålet med workshoppen er at ideudvikle og drøfte nye tiltag inden for det igangværende samarbejde om Det strategiske vejnet. Der lægges op til debat om behov og interesser i det videre samarbejde.

Workshoppen vil blive indledt med en kort status for Det strategiske vejnet, hvor der bl.a. fortælles om de aktiviteter, der er i gang. Derefter vil der være to oplæg med diskussion i grupper om:

1. Realtidstrafikdata

Erfaringer med Vejdirektoratets udbudsproces vedrørende indkøb af realtidstrafikdata indsamlet ved hjælp af GPS-teknologien gennemgås og der redegøres for status på pilotprojektet. Dernæst uddybes kommuneres muligheder for anvendelse af data i samarbejde med Vejdirektoratet og en model for muligt samarbejde om anvendelse af realtidstrafikdata i pilotprojektet mellem Vejdirektoratet og de kommuner Vejdirektoratet samarbejder med i strategiske trafikledelsessamarbejder præsenteres. Derefter arbejdes med følgende spørgsmål i workshoppen: Hvilke muligheder ser kommunerne for samarbejde i pilotprojektet. Hvilke særlige overvejelser bør indgå i arbejdet? Og hvilke ønsker har kommunerne til hvordan erfaringer i pilotprojektet deles? Dernæst drøftes hvilke fælles muligheder der ses i forhold til anskaffelse af realtidstrafikdata efter pilotprojektet og processen derfor.

2. Fælles vinterserviceniveauer

En gennemgang af undersøgelsen, herunder lokaliseringen af kritiske strækninger. Derudover gives en kort præsentation af de kritiske strækninger, og der orienteres om opfølgningen på dem.

Vejdirektoratet kan dårligt løbende overvåge serviceniveauet for 58 kommuner. Derfor stilles følgende spørgsmål til workshoppen: Hvordan sikres eventuelle ændringer fremadrettet lokaliseret, eller hvordan sikres serviceniveauet opretholdt? Hvem har ansvaret, såvel i den enkelte kommune, som for det samlede strategiske vejnet?

A special seminar in English with participation of IFME Board Members and Others. Moderator will be Lars Østerbye, Head of office, Pavement Consultants, Grontmij A/S.

Speakers:
How Asset Management provides a new focus on Infrastructure in Australia. Chris Champion, Director International, IPWEA, Australia. (20 minutes + questions).

Experiences with Asset Management in Denmark and in Germany. Bjarne Bylow Jensen, Head of Department PLM, SWECO A/S (20 minutes + questions).

The important next step: Taking Asset Management into Public Budgeting. John Howard. (20 minutes + questions).

John Howard collaborates with IPWEA and is the co-author of a number of IPWEA publications and he is lead author of  Infrastructure financial management manual.  John Howard is former consultant and AU’s foremost authority for Infrastructure AM and Financial Management.

De to interesseorganisationer Asfaltindustrien og KTC sætter i denne session fokus på asset management, systematisk styring af drift og vedligehold, på vejområdet. Erkendelsen er, at den offentlige sektor er god til at bygge nyt, men dårlig til at vedligeholde det bestående og sikre vejkapital og andre faste værdier, det offentlige har ansvaret for.

I sammenhæng med Vejforum afvikles møde i IFME,  International Federation of Municiapal Engineering, og det betyder bl.a. at du på denne session kan høre erfaringer med asset management på vejområdet fra forskellige australske aktører som er i Danmark.

Løsningsgalleriet er en ”tour-de-force” i en mængde spændende løsninger fra IT til asfalt og kollektiv trafik i yderområder. Sessionen giver mulighed for at møde forfatterne direkte og diskutere deres bidrag med dem, så du kan få hurtigt overblik, kontakter og inspiration til at finde mere viden lige netop om det eller de emner som interesserer dig.

Fortsættelse af session A2: Selvkørende biler lød indtil for få år siden som science fiction, men nu ved vi at de kommer. På denne session sættes fokus på tidsperspektivet og den planlægningsmæssige vinkel samt de forskellige typer af teknologier bag selvkørende biler. Hør blandt andet om sikkerheds- og miljømæssige afledte effekter af selvkørende biler. 

Få en opdatering af de seneste nyheder på ekspropriationsområdet og væsentlige tendenser i rets og taksationspraksis. Også fokus på ekspropriationserstatning ved letbanen langs ring 3 og fradrag for fordele (bortfald af arealerstatning). 

På denne session kan du høre om forskellige erfaringer med at planlægge og vedligeholde fortove. Hør bl.a. om Svendborg-modellen, hvor man arbejder med en samlet tilstandsregistrering af fortovene dokumentere behovet for økonomiske ressourcer til området, samt gør det lettere at udvælge hvilke strækninger hvor der bør foretages renovering eller reparation af fortovsstrækninger. Oplysningerne præsenteres i kommunens GIS system, så det visuelt er let at få et hurtigt overblik.

Klimaflisen er tænkt som en nytænkning af den traditionelle fortovsflise, der kan anlægges i et almindeligt fortovsareal. Klimaflisen vil tilføje et nyt arkitektonisk udtryk til den traditionelle, lidt anonyme, fortovsflise, og vil samtidig med sin kombination af faskineløsning kunne bidrage til at håndtere overfladevande, således at det overbelastede regnvandssystem kan blive aflastet.

Hør om arbejdet med trafikplanlægning i Herlev  og Frederikssund.

I Herlev arbejder man med en trafikplan med 2 fremtidsscenarier. I det ene scenarium undersøges det, hvilke trafikale påvirkninger, der kommer i området, når kendte byggeprojekter i området er etableret og infrastrukturprojekter anlagt. I det andet scenarium er hele området omdannet fra et erhvervsområde til et boligområde med grønne oaser. Også i dette scenarium kortlægges de trafikale påvirkninger.

I byudviklingsområdet Vinge Centrum  i Frederikssund arbejdes med at understøtter muligheder for at bruge kollektiv transport som alternativ til biltransporten. Hør om de trafikale løsninger i den nye bydel, herunder vejinfrastruktur, parkering, trafikflows, transportalternativer mm.

 

 

 

På del 2 om klimaveje sættes bl.a. fokus samspil mellem klimatilpasningsplanlægning og vejplanlægning, herunder finansierings- og betalingsspørgsmål og jurdiske aspekter heraf og forholdet mellem spildevandsselskab og vejmyndighed . Flytning af andre forsyningsanlæg og -ledninger i vejen vurderes også ifht. gæsteprincippet. Fra aalborg Kommune kan du høre om et projekt om fornyelse af 2 km eksisterende betonvej til ny asfaltvej og cykelstier. Samtidigt med at belægningen fornyes – etableres nyt afvandingsprincip for vejen. Projektets 2 km LAR-vej er Danmarks til dato største LAR-vejs projekt. 

Rejsetidsdata er vigtige for trafikplanlægning og samarbejdet på tværs af vejbestyrelser for at sikre fremkommelighed og lav transporttid. På denne session kan du høre om en ny håndbog om indsamling, behandling og præsentation af rejsetidsdata.  Ambitionen med håndbogen er bistår vejbestyrelserne med at træffe de rigtige valg om indkøb af systemer til rejsetidsmålinger eller ved indkøb af rejsetidsdata.

Hør også om Aarhus Kommunes arbejde med en samlet ITS strategi, der over de kommende år har til formål at forbedre fremkommeligheden på vejnettet i Aarhus for alle trafikanttyper ITS strategien omfatter en række overordnede temaer som forbedret signalstyring, dynamiske informationstavler, dataindsamling samt muligheden for at kombinere tilgængelig open source data og derved informere og påvirke folks mobilitet.

 

Panel discussion: How do we create interest among politicians for the value of Asset Management? 

Moderator of the Panel discussion will be Henrik Garver, FRI

Introduction:

State of the Nation, a brief report on the condition and value of important Danish infrastructure, with estimates of the investments required to secure the best functionallity for society of any given infrastructure. Henrik Garver, Managing Director, The Danish Association of Consulting Engineers, FRI. (10 minutes)

Panel:

- Chris Champion, Director International, IPWEA, Australia.

- John Howard expert on Infrastructure Asset Management , Australia.

- Jørgen Jensen, Managing Director of Technology and Environment, Struer Municipality, representing KTC - Association of Municipal Engineering, Denmark.

- Bjarne Bylow Jensen, Head of Department PLM, Grontmij A/S

Anlæg og drift har i mange år været to forskellige verdner og budgetområder og det sker stadig ofte, at helt nyanlagte veje efter blot få år er i dårlig stand eller ikke fungerer optimalt som følge af politiske eller økonomiske prioriteringer, utilstrækkelige vejregler, ikke-tilgængelig viden m.m.. Hør om konceptet ”Driftsrevision” som har til formål at sikre, at nye eller ombyggede veje og vejanlæg udføres driftsmæssigt optimalt. Ved  ”Driftsrevision” foretages en systematisk gennemgang og granskning af vejprojekter set ud fra en driftsmæssig synsvinkel.

Hør også om en ny jobfunktion i Vejdirektoratets Anlæg-Driftsdivision, hvor to koordinatorer, én fra det tidligere Anlægsområde og én fra det tidligere Driftsområde, nu arbejder sammen for at sikre en mere glidende overgang fra anlæg til drift, og at gode driftserfaringer indarbejdes i projekteringen. Målet med den nye funktion er også at sikre, at de krav, som trafikanterne stiller, bliver opfyldt nu og i fremtiden – på den mest omkostningseffektive måde. 

I Sverige har ønsket om at forbedre infrastrukturen bedst muligt – og gerne billigst muligt – ført til brugen af en ny metode, ”Strategisk valg af tiltag”. Formålet med konceptet er bl.a., at processen skal øge sammenhængen mellem national, regional og lokal planlægning, og at den skal bidrage til en bedre inddragelse og dermed hensyntagen til forskellige interessenter. I Sverige har Trafikverket, Sveriges Kommuner og Landsting og Boverket givet hinanden håndslag på at anvende denne metode, hver gang der skal tages beslutning om nye infrastrukturtiltag. Konkrete eksempler fra Nacka Kommune og Värmdö Kommune i Sverige.

Hør også om danske erfaringer. Favrskov Kommune har udarbejdet en simplificeret prioriteringsmodel til anlægsprojekter. Den er let anvendelig og operationel og sikrer, at der foretages en standardiseret prioritering, hvor alle projekter behandles lige, og prioriteres på et ensartet, systematisk og gennemsigtigt grundlag.

 

På denne session kan du høre om de nyeste perspektiver ved digitalisering af arbejdet med vejanlæg. Professor Vaïno K. Tarandi, KTH, Stockholm, fortæller om, hvordan brugen af BIM er relevant for vejområdet. BIM- Bygnings Informations Modellering – er en metode til at digitalisere (bygge-)processen. 

Vejdirektoratet har også for alvor taget hul på digitaliseringen og er begyndt at udbyde alle deres større anlægsprojekter i 3D. På sessionen kan du høre om praktiske eksempler om anvendelsen af 3D modeller og fokus på de tidsmæssige besparelser og værdiskabende parametre der ligger i, at sætte krav om 3D og BIM til større anlægsprojekter. 

 

 

Belysning i byen har stor betydning for bl.a. æstetik, sikkerhed, tryghed, bærerdygtighed og økonomi. Et middel til at understøtte de mange hensyn er intelligent belysningsstyring som betyder, at man kan spare på energien og vedligeholdsomkostninger, få en varieret belysning og overvågning af driftstatus. Hør også om et samarbejde mellem 15 kommuner, der har hjemtaget vejbelysningen fra Dong.

Supercykelstier vinder stadig større udbredelse, men de planlægges på forskellig vis fra kommune til kommune. Derfor har Vejdirektoratet igangsat arbejdet med at udgive en eksempelsamling. Formålet er at indsamle erfaringer fra anlagte cykelstiprojekter, særligt hvor de krydser færdselsårer og fodgænger-områder. Der er særligt fokus på at give inspiration ved anlæg af fremtidige supercykelstier. Eksempelsamlingen skal fungere som et opslagsværk, hvor udvalgte tiltag vises, beskrives og vurderes. På denne session kan du iøvrigt høre om arbejde med at etablere en ny supercykelst i Albertslund med te forskellige ruteforløb. Målet er, at få færre krydsninger,højere fremkommelighed, større sikkerhed og højere tryghed  Der er foretaget en samfundsøkonomisk vurdering af de tre parallelle ruter i korridoren ved brug af Cykel-TERESA.

I denne session kigger vi nærmere på, hvordan anlægsarbejder påvirker omgivelserne. Du kan høre om, hvordan arbejdet med modernisering af Resendalsvej i Silkeborg er forløbet. Planlægnings- og projekteringsprocessen tog 5 år primært på grund af hensynet til naturen og regulering efter planloven. 

Hør også om de generelle regler for VVM-anmeldelse og screening af anlægsprojekter. Silkeborg Kommune har igennem nogle år arbejdet med screening af  vejprojekter og har udpeget en tværfaglig ”screening task force”.

Der findes et stigende antal signalregulerede kryds med visning af tid til signalskift for fodgængere. De fleste fungerer hensigtsmæssigt, og nedtællingen er til gavn for fodgængere og måske også for trafiksikkerheden, selv om der i nogle tilfælde er konstateret betænkelig adfærd. Hør om registrering af uheld i kryds med nedtællingssignaler.

Hør også om arbejdet med vejledningerne for lydsignaler, der etableres i signalkryds for at hjælpe mennesker der er blinde eller stærkt svagsynede. Formålet er at undersøge, om der kan udvikles bedre løsninger, bl.a. i forhold til støjgener for omgivelserne og intelligent aktivering, så lydene kun aktiveres, når der er brug for dem.

Mange kommunalpolitikere er i dialog med forvaltningen om, hvilken kontraktform der er den mest fordelagtige på vejområdet. Baggrunden er ofte økonomisk mere end faglig teknisk, fordi de kommunale veje, med få undtagelser, lider af et milliard-stort vedligeholdelsesefterslæb. Det er også grunden til at funktionskontraktformen har vundet frem de seneste 10 år, således at 20 % af det kommunale vejnet i dag drives med funktionskonrakter.

På grund af kontraktformens store udbredelse og på grund af det økonomiske pres i kom- munerne er det vigtigere end nogen sinde at få drøftet kontraktformens fordele og ulemper og hvordan vi får afstemt forventningerne mellem politikere, embedsmænd, rådgivere og entreprenører. 

Hør også om, nyeste strategier og trends inden for ”Smart Mobility” i byområder  i Holland, for eksempel Network Management Systems (NMS), og hør samtidig hvilken rolle Smartphones, SUMP og bærbar mobilitet kommer til at spille i fremtiden. ”Smart Mobility’s” bidrag til håndtering af trængsel i byer i Danmark vil også blive gennemgået og indlægget vil blive afsluttet med 5 minutters fokus på perspektiverne for, hvad vi kan anvende ”Smart Mobility” til i Danmark - hvad kan vi lære af de hollandske erfaringer? 

Hør også om, at Odense Kommune har etableret et erhvervsnetværk for 10 af de største virksomheder beliggende i Odense Kommune. Formålet med erhvervsnetværket er, at odenseanske virksomheder i samarbejde med Odense Kommune igangsætter fælles tiltag målrettet deres medarbejdere for at motivere dem til at benytte mere bæredygtige transportmidler.

Ny udbudsforskrifter for jordarbejder erstatter de gamle fra 2006. Der er indført flere og mere uddybende krav igennem hele udbudsforskriften, som blandt andet har ført til mere detaljeret beskrivelser for forskellige typer af arbejder. Hør om hvilke ændringer der er indført  i forskriften.

Den nye udbudsforskrift for Jordarbejder kan sammen med udbudsforskriften for jordstabilisering sikre, at der ikke anvendes flere råstoffer end højest muligt ved det enkelte anlægsprojekt.

I denne session kan du bl.a. høre om, hvordan 23 km 2 minus 1 veje i åbent land har givet massiv øgning i cykeltrafikken i Silkeborg. Ved 2 minus 1 veje indsnævres kørebanen visuelt til et vejspor med stiplet bred kantbane i hver vejside. Vejtypen skal signalere mere plads til de lette trafikanter. Cykelpuljens tilskud til 2 minus 1 veje i Silkeborg Kommune har givet et massivt løft til at sikre at bl.a. skolebørn bliver selvtransporterende til skole og fritidsaktiviteter.

På alle 23 km 2 minus 1 veje er der foretaget før- og eftermålinger af cykel- og biltrafik, hvilket har været en løftestang for accepten af vejtypen. 

Hør også om en ny erfaringsopsamling over brugen af 2 minus 1 veje i Danmark samt anbefalinger til udformning af strækningerne. Mange kommuner har  oplyst, at de forventer at etablere flere 2 minus 1 veje i de kommende år og  efterspørger  en vejledning i brugen af vejtypen.

 

Hør indlæg om erfaringerne fra Miljøministeriet i forbindelse med en referenceimplementering, hvor tre datasæt med geodata skal udstilles jf. INSPIRE direktivet via koncept for Geodatastyrelsens Geodatabank og Kortforsyning. Der gennemgås fordele ved ensartet udstilling af data og de muligheder det giver i Danmark hos borgerne og erhvervslivet samt EU. META data sitet www.geodata- info.dk bliver præsenteret, samt lidt af indholdet. 

Der udvikles et nyt, ”robust” genbrugskoncept og der udarbejdes en tilhørende vejledning, som beskriver den for bygherren trygge vej til mere cirkulært producerede asfaltprodukter med væsentligt forøget genbrugstilsætning i danske asfaltslid- og bindelag. 

Hør om, hvordan landet to største byer arbejder med at mindske gener for trafikken i forbindelse med anlægsarbejder og gravearbejder.

Du får de nyeste erfaringer med vejledning af trafikanter via digitale tavler ved letbanearbejdet i Aarhus. Kommunen har indkøbt 10 dynamiske tavler, der anvendes til at give information til trafikanterne. Målet er at sikre fremkommelighed, så tidstab og trængsel minimeres.

Omfanget af gravearbejder - og gener - i København er velkendt. For at nedbringe generne på vejene har vejmyndigheden hos Købehavns Kommune nu indgået et mere formelt samarbejde med ledningsejere og egen anlægsafdeling om bedre en koordinering af gravearbejder i byen. Københavns Kommune har udviklet et fælles værktøj som på tværs af interessenter kan dele vigtige data omkring veje og trafik i byen. Det er et fælles elektronisk kort, kaldet fremkommelighedskortet. Dette skal sikre, at der kommer færrest mulige gener ud af vejarbejder. Kortet opdateres en gang i døgnet med fælles data fra bla. HOFOR og kommunens anlægsafdeling og sikrer et fælles opdateret og samlet overblik over alle gravetilladelser og andre tilladelser på vejnettet. 

Også et specifikt indlæg vejmyndighedernes muligheder for at fastsætte lokale regler om råden over offentlige veje. En kommende bekendtgørelse om særlig råden  har til formål at lette den kommunale administration på en række ukomplicerede områder, der generelt er kendetegnet ved en række fællestræk. Det kan f.eks. dreje sig om vareudstillinger langs butiksfacaden, udeservering og placering af cykelstativer.

Denne workshop tager afsæt i Vejdirektoratets arbejde med udvikling af en strategi for det fremtidige samarbejde med de kommunale vejforvaltninger. Et af de centrale elementer i et styrket samarbejde er at finde fælles løsninger, der skal bidrage med større effektivitet i vejforvaltningerne. Vejdirektoratet ønsker at drøfte mulige rammer for at indgå et fælles udbud af drift og vedligehold med de kommunale vejforvaltninger. Derfor er Vejdirektoratet er gået i gang med at se på, hvordan det kan blive muligt for kommunerne at blive en del af Vejdirektoratets kommende matrix- udbud der skal løbe fra 2018-2021. 

Tilsvarende har borgerinddragelsen i Københavns kommune betydet, at der er kommet en helt ny mulig ruteføring i spil på strækningen fra Femøren St. til Øresund St. 

Hør om, hvordan den enkelte vejmyndighed udnytter de muligheder den nye vejlov har givet i forhold til ledningsejere bedst muligt, men også undgår at stille større krav end, hvad der er hjemmel til i lovgivningen. Samlet set er de nye regler for ledningsgrave med til at sikre en større kvalitet af vores veje efter nedgravning af ledningsanlæg. 

Frederikshavn Kommune har udarbejdet en håndbog med krav til retablering af veje og belægninger. Håndbogen er uddelt til medarbejderne i Park og Vejs egen entreprenørafdeling og til de eksterne entreprenører og bliver brugt i det daglige, når der føres tilsyn med vejarbejder. Hør om erfaringerne med at føre tilsyn med gravearbejder og om hvordan håndbogen hjælper til bedre retableringer 

Vintertjeneste

Det er vinter hele året, eller i hvert fald fylder vintertjeneste også rigtig meget i sommerhalvåret, hvor der skal optimeres på ruter mm

Der er en del udfordringer omkring vinteren og især økonomien. Mange kommuner er presset på økonomien og er derfor også tvunget til at skære i serviceniveauet for vintertjeneste. Samtidig er der kommet en ny udfordring ind i billedet i forhold til bestemmelserne i den nye vejlov omkring hvornår en grundejer selv skal rydde sit fortov. 

Korte oplæg om

• Udfordringer i vintertjenesten
• Hvad med de nye supercykelstier

Ud fra hvert oplæg vil der blive diskussioner i grupper om hvad man kan gøre og erfaringsudveksling.

 Anvendelse, indkøb og ejerskab af materiel

På denne workshop vil vi diskutere og dele viden og ideer på baggrund af korte oplæg om anvendelse, indkøb og ejerskab af vintermateriellet, med fokus på følgende emner: 

• Hvordan bestykker vi vores ruter optimalt? Ved tilknytning af saltspredere og sneplove til de enkelte ruter tages der næsten altid udgangspunkt i det til rådighed værende materiel. Hvordan gøres dette bedst, og hvordan er den optimale tilknytning? 
• Skal vejmyndigheden fortsat eje vintermateriellet, eller kan vi med fordel anvende alternative modeller?
• Hvordan foretager vi optimale indkøb – bør vi udnytte muligheden for indregning af levetidsomkostninger? 

Korte oplæg om

• Vejdirektoratet og en eller flere kommuner orienterer om baggrunden for materielbestykning af ruter, bl.a. mht. valg af køretøjer. Materieltyper til ruter i by og på land.
• Vejdirektoratet præsenterer forskellige modeller vedr. ejerskab af materiel.
• Et eller flere kommuner deler erfaringer ved udbud af kørsel inkl. vintermateriel. 

 Efter disse korte oplæg lægges op til en gruppediskussion af de enkelte emner. 

På denne session bliver du opdateret om vigtige temaer i trafiksikkerhedsarbejdet.

Hør om det faktum, at 15-20 procent af alle dødsulykker sker om natten, og ulykkerne er generelt er alvorligere end på andre tider af døgnet. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker er i gang med en dybdeanalyse, som skal kaste lys over de særlige omstændigheder ved natulykkerne. 

Højresvingsuheld mellem højresvingende motorkøretøjer og ligeudkørende cyklister er en af de hyppigste uheldssituationer for cyklister. Med støtte fra Cykelpuljen har Trafitec undersøgt situationer med konfliktende adfærd mellem højresvingende motorkøretøjer og ligeudkørende stitrafikanter (cykel og lille knallert) i signalregulerede kryds. 

Det bliver sværere og sværere at finde sorte pletter på vejnettet, men hvordan skal kommunerne gribe trafiksikkerhedsarbejdet an, når de ikke længere kan tage fat på sorte pletter? Vejdirektoratet har sat arbejdet med nye metoder i gang og udgiver en vejledning i starten af det nye år. 

Hør tre forskellige indlæg med bud på gode redskaber til håndtering af emner i feltet mellem politik, trafik og ledelse.

• Trafik og Veje i Favrskov Kommune har arbejdet målrettet med at forbedre trivslen og dermed arbejdsglæden og effektiviteten gennem en målrettet kommunikationsstrategi. Det er nyskabende at anvende strategien i en offentlig forvaltning fra ledelse via medarbejdere til borgere, og det er helt unikt dokumenteret i casen i Trafik og Veje. 

• Sådan håndterer du som vejingeniør dialogen med byrådet om kontraktformer på vejområdet. Tager udgangspunkt i Hedensted Kommune, hvor forvaltningen i løbet af 2015 har været i tæt dialog med byrådet om de forskellige kontraktformer: Funktionskontraker, fagentrepriser, partnering og rammeaftaler. 

• Hvad betyder en velfungerende infrastruktur egentlig for erhvervslivet? Og hvilke konkrete projekter har størst erhvervsmæssig betydning? Der er generelt udbredt forståelse for, at den trafikale infrastruktur har stor betydning for erhvervslivet. Det er imidlertid svært at påvise, hvor stor betydningen egentlig er. DI har iværksat et projekt, der skal give mere konkrete svar på de ovennævnte spørgsmål. 

Til denne session er vi i grænselandet mellem offentlig og privat. Den ene vej skal det overvejes om grundejeren skal betale, når veje skal ombygges eller anlægges. Erfaringen er, at der er gode muligheder for privat finansiering, men der er mange kommuner og rådgivere, der ikke er opmærksom på reglerne, som du kan få en indføring her. Reglerne sættes i forhold til hinanden, så deltagerne bliver opmærksom på fordele og ulemper ved de forskellige regelsæt, og gennemgangen krydres med eksempler fra praksis.  Ligeledes oplæg om ansvarsforholdet mellem vejmyndighed og private aktører.

Den anden vej kan ekspropriation være nødvendig i fx forbindelse med anlæg af Letbaner, motorveje, kommuneveje og cykelstier. Ekspropriationsværktøjet er et nødvendigt og vigtigt redskab til at sikre virkeliggørelsen af disse infrastrukturanlæg. Ekspropriation- og erstatningsprakis ændrer sig løbende og den nye vejlov medfører også mindre ændringer i det formelle og i ekspropriationsproceduren. Her bliver du opdateret om reglerne. 

 

I flere større nordiske byområder er der etableret trafikledelsessamarbejde mellem de statslige og kommunale vejforvaltninger. Senest har Vejdirektoratet og Københavns Kommune etableret et samarbejde i Trafiktårnet i København, og målet er at udvide dette samarbejde til hele Hovedstadsområdet.

Formålet med samarbejderne er at skabe bedre fremkommelighed og bedre trafikinformation for regionens trafikanter. Visionen i Hovedstadsområdet er, at trafikcentret i 2020 er i stand til at styre og overvåge trafikken proaktivt, dvs. at reagere på både planlagte og uplanlagte hændelser med forud udviklede trafikafviklingsplaner. Disse planer kan implementeres direkte fra trafikcentret.

I sessionen præsenterer Trafik Stockholm, Trafik Göteborg, Vejdirektoratet og Københavns Kommune planer og erfaringer fra de respektive trafikledelsessamarbejder.

Så finder vi cyklerne frem.

Danmark har ikke tidligere haft en harmoniseret kortlægning af cykelstinettet, men som en del af projektet ’Bystruktur og cyklisme’ for Naturstyrelsen og Region Hovedstaden  har DTU Transport nu udarbejdet et første samlet kort over cykelstinettet i Danmark ved at kombinere tilgængelige data.

Om projektet ”Ta’ Cyklen Danmark” som er et nyt partnerskab med store ambitioner om at fremme cykling i hele landet. Flere danskere skal vælge cyklen på korte ture under 5 km. De sundhedsmæssige gevinster ved cykling er blandt de vigtigste budskaber. Selv korte ture har en forebyggende effekt på både kræft, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Kampagnens målsætning er at få 50 millioner flere cykelture om året. 

Odense er Årets Cykelkommune 2015 og på denne session får du også status for kommunens arbejde med den store cykelsatsning som har været i gang i 15 år.

Der er mange som synes, at det kan være besværligt og bøvlet at skrive udbudsmaterialet for forskellige anlægs- og driftsopgaver. Ved denne session bliver du ført igennem faserne i arbejdet, så du får overblikket.

Hør også om VDs arbejde med at udarbejde et forbedret koncept til brug for bedre bestilling og styring af rådgivningsydelser. Da Vejdirektoratet udbyder mange rådgivningsydelser, vurderes det, at der er en økonomisk besparelse i at lave en præcis beskrivelse af den leverance som rådgiveren skal levere samt en god styring.

 

Trafikafvikling i rundkørsler giver notorisk problemer.

Hør om trafiksikkerhedsarbejdet ved en rundkørsel på Frederiksberg. Rundkørslen er gentagne gange udpeget som uheldsbelastet og utryg, hvorfor Frederiksberg Kommune flere gange har ændret på afmærkningen i rundkørslen. Særligt cyklister føler sig meget utrygge i rundkørslen, der er stærkt befærdet af mange cyklister, gående og biler i særligt morgenmyldretiden. 

Tilsvarende ved rundkørslen ved Paludan-Müllers Vej/Søftenvej i Aarhus forekommer der trafikale problemer i myldretiderne.  Aarhus Kommune har ønsket en simpel og effektiv løsning på problemstillingen og har bestilt en analyse af et scenarie, hvor trafikken fra Paludan-Müllers Vej doseres frem mod rundkørslen. 

To indlæg med relation til privatvejsloven

Et oplæg har til formål at klæde kommunerne på til at gennemføre overdragelse af belysning på private fællesveje. Der laves en opsamling på vejlovens procedureregler og de erfaringer man har gjort sig i Silkeborg, særligt i forhold til de tekniske forhold. Indlægget vil derfor bestå af to hovedele: Et juridisk aspekt og et teknisk aspekt. 

Desuden oplæg om de nye fordelingsregler i privatvejsloven. Der sættes fokus på hen-sigten med reglerne og den praktiske brug, således at vejmyndighederne er klædt bedre på til at bruge reglerne i praksis. 

Hør om Københavns kommunes projekt ’Et løft til vejene’, et genopretningsprogram, der har til mål at indhente efterslæbet. I oplægget bliver programmets indhold, strategi og metodik i forhold til planlægning og kommunikation berørt ligesom politiske og økonomiske aspekter inddrages. Der gives en status på den aktuelle situation i genopretningsarbejdet i København.

SAMKOM fortæller desuden om arbejdet med en landsdækkende analyse, der skal skabe overblik over vedligeholdelsestilstanden af de kommunale veje og synliggøre investeringsbehovet i forhold til den kapitalbevarende drift af en række vejelementer. Indsamlingen af kommunernes data løber indtil 1. oktober 2015. Herefter bearbejdes data og SAMKOM planlægger at offentliggøre resultaterne i forbindelse med Vejforum 2015 

 

Syv kommuner fra Jylland og Fyn er sammen med COWI i gang med en stor analyse, der sætter fokus på, hvilken betydning valg af transportmiddel har for handelslivet i byerne. Fokus er på at undersøge cyklisternes betydning for handelslivet og dermed få indflydelse på kommuners prioritering af cykeltiltag i byerne. Handelsliv er tænkt bredt og omfatter både traditionelt indkøb af fødevarer og udvalgsvarer, men også køb af serviceydelser som frisør, tandlæge o.l. samt brug af caféer, biograf o.l. i byerne. 

Med 13 mio. årlige påstigere er linje 6A den næstmest brugte buslinje i Københavns Kommune.  Gennem detaljeret analyse af rejsetidsdata for linje 6A og observationer er udpeget tids- og stedsspecifikke problemer på strækningen. Hør om, hvordan rejsetidsdata kan bruges til at udpege specifikke fremkommelighedsproblemer og til at kortlægge potentialet for at forbedre fremkommeligheden. 

Hør også om Metroselskabets ønske om at etablere en Letbane på Ring 3 i København. I analyserne af konsekvenserne af etableringen af en letbane udføres analyser af konsekvenserne for både letbanen og vejtrafikken på strækningen og i krydsene. 

 

Vejregelgruppen ”Byernes Trafikarealer” og Via Trafik har i 2012-2014 udarbejdet en omfattende revision af Håndbog om Tværprofiler samt udarbejdet en ny tværprofileksempelsamling.

Den nuværende håndbog er fra 2000, og der har været behov for en generel opdatering, således at håndbogen er tidssvarende og tager højde for nyeste viden og erfaringer. Nogle af de væsentligst ændringer i håndbogen er følgende:

• 2 minus 1 veje er indarbejdet.

• Cykelgade er indarbejdet

• Et samlet overblik over tværprofilelementer er vist i en tabel i starten af kapitel 3.

• Der er indarbejdet nye anbefalinger som følge af handicaphensyn.

• Der er indarbejdet et afsnit om drift og vedligehold.

Bliv også opdateret om revision af 2 vejregelhåndbøger om kryds på stier

De tidligere udgaver af de 2 håndbøger var fra 2000 og trængte til opdatering.

Behovet for at supplere politiregistrerede uheld med skadestuedata var et stort ønske i Silkeborg, da byen blev Trafiksikkerhedsby  i 2012. Da det desværre ikke var realistisk at få et samarbejde med Region Midt, valgte Silkeborg i stedet at udvikle en app til selvregistrering af uheld. Hør om erfaringer og resultater fra arbejdet med app ´en, der bl.a. er udbredt gennem ungdomsuddannelserne og via de sociale medier.

Hør også om VDs arbejde omkring erfaringer og muligheder ved brug af skadestuedata til forbedring af trafiksikkerhedsarbejdet og herigennem opnå et bedre vejdesign ved analyse af skadestuedata.

Projektet omfatter følgende:

• Erfaringsudveksling med Sverige vedrørende deres systematiske arbejde med anvendelse af skadestuedata gennem systemet STRADA
• Bearbejdning og sammenligning af skadestueregistreringer i DK med de politiregistrede ulykker
• Adfærdsanalyse på ulykkesbelastede lokaliteter udpeget ud fra skadestuedata

 

Hør om, hvordan Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune i 2015 har vedtaget en ny cykelhandlings- og trafiksikkerhedsplan. Begge emner behandles i én og samme plan ud fra filosofien om, at hvis man gør noget for cyklisterne, gør man samtidig noget for trafiksikkerheden. 

Planen er udarbejdet i et tæt samarbejde med andre interessenter på området. Kommunens cykelobservatørkorps, bestående af frivillige cykelentusiaster, har været med sammen med politiet, skolerne, Cyklistforbundets lokalafdeling og Seniorrådet. Borgere og skoleelever er ligeledes hørt gennem spørgeskemaundersøgelser, og det har alt sammen resulteret i en plan med en bred lokal forankring. 

Også opdatering fra Herning, der i 2011 blev udpeget som en af de første Trafiksikkerhedsbyer i landet og siden da har arbejdet målrettet med fysiske og kampagnemæssige tiltag i del centrale del af Herning by.  Arbejdet med Trafiksikkerhedsbyen har været opdelt i en række delprojekter omfattende sortpletarbejde, fokus på uheld med cyklister i kryds, hastighed og kampagner. Derudover har der været arbejdet med vidensdeling til både nabokommunerne, øvrige Trafiksikkerhedsbyer samt i form af artikler og oplæg på tidligere års Vejforum samt ikke mindst synliggørelse for borgerne.